PORTRÆTTER – MASKER – INDPAKNING

“Temaet for den første udstilling er lige så aktuelt, som det er tidløst: masker og mennesker. For Ingrid Roosen-Trinks og for regionen er en stor drøm gået i opfyldelse. En drøm, der lever af kunstens og de menneskelige møders vitalitet. For Ingrid Roosen-Trinks ønsker at inspirere og bevæge: Hendes udstillinger og kunstarrangementer vil blive et nyt kulturelt mødested for regionen – hvilket aktiv for Slesvig-Holsten!”

STEFANIE BUSOLD
KUNSTRÅDGIVER & REPRÆSENTANT FOR Sotheby’s I HAMBURG FOR NORDTYSKLAND

Cirka hundrede kunstværker er blevet vist, alt fra værker på papir, såsom fotos og collager, til malerier, skulpturer og videoværker. Hele Wittkielhof-området er blevet omdannet til en præsentationsarena, og ikke kun en af laderne, men også værelser i herregården og den omkringliggende park var blevet en forestillingsfase. Den første udstilling i de nye omgivelser fejrede ikke kun samlingens videre udvikling på sin nye placering og udvidelsen af det kulturelle tilbud i en landdistrikt, men også en genoptagelse af den kunstneriske scene efter et dystre 2021.
Kuratorerne for den første udstilling var Corinna Koch og Isa Maschewski fra we, curatorial.

DAS! Rapport om Ingrid Roosen-Trinks Collection, 24. maj 2022 | NDR

Portrætter har ofte en klar funktion, de skal afspejle den portrætteredes personlighed. Selv om fokus ikke altid er på at gengive virkeligheden, er målet ofte at komme tættere på den portrætterede for at lære noget om vedkommende. I det klassiske tilfælde spiller ansigtet en central rolle.

Kompositionen i Lennart Graus maleri Kaufmann (2013) minder om hollandsk portrætmaleri fra det 17. århundrede, men den nægter os at se den afbildede mands ansigt. Det er Graus karakteristiske malestil – den impasto påføring af farve, sammensmeltningen af malemedierne – der skaber næsten marmorerede overflader og dermed skjuler eventuelle individuelle træk ved den portrætterede. Købmanden forbliver udefineret og hans identitet et mysterium.
Thorsten Brinckmanns fotografi Telmche (2021) præsenterer også et traditionelt portræt, der vækker associationer til velkendte afbildninger fra kunsthistorien. Brinkmann leger med uigenkendeligheden af sit motiv: Den portrætterede person ser ud til at vende sig væk fra beskueren, og en lysegul håndtaske ser ud til at blive til hovedet og dække det på samme tid. På trods af den strenge komposition formidler fotografiet ironi og lethed. I modsætning hertil virker figuren i Green coat (2016), en akvarel af Maria Thurn und Taxis, som bærer en stor maske i stedet for sit hoved, stiv og fanget i øjeblikket. Fremmedgørelse og fortielse er også dominerende elementer i Thurn und Taxis’ Waywards-serie. Lighederne mellem disse tre værker i ROOSEN-TRINKS COLLECTION er indlysende: tre figurative afbildninger, tre gådefulde portrætter, men forskellige i medium og fortælling. De er lige fascinerende og rejser utallige spørgsmål.

Især i tider med den igangværende coronaviruspandemi, hvor vi dagligt maskerer os, har vores møde med den ukendte anden person og vores naboer ændret sig. Hvad betyder det ikke at kunne se ind i den andens ansigt? Hvad gemmer sig bag masken?