Kunst slutter ikke ved grænserne

n-tv interview med Ingrid Roosen Trinks, offentliggjort den 5. maj 2023

Fiskeri i Slesvig-Holsten

“Kunst beriger vores liv og opbygger modstandskraft – vi ved ikke, hvad der venter os,” mener Ingrid Roosen-Trinks.
(Foto: Nicole Hollmann)

Kunst i en lade, samleren guider personligt de besøgende gennem udstillingen, alt sammen i en region, der betragtes som et insidertip: Forår og efterår udstiller Ingrid Roosen-Trinks sin imponerende kunstsamling på Wittkielhof. For et år siden grundlagde hun foreningen “Kunst für Angeln” til dette formål (og det handler ikke om fisk!). I fremtiden vil der også være koncerter og en kunstklub for børn. Men frem for alt skal de kunstværker, der er blevet samlet i løbet af 50 år, ikke sygne hen på et lager. I årtier har Ingrid Roosen-Trinks og hendes mand ejet en lille hytte i dette landskab, der minder om England, i den nordligste del af Slesvig-Holsten. Det, der var planlagt som et fristed fra det hektiske liv i Hamborg og Berlin, blev et vigtigt sted at bo under pandemien. Parret opgav deres værelser i Berlin. “Der er næsten ingen anden kunst at se i Angeln,” indså Ingrid Roosen-Trinks. Hendes tredje udstilling, “Art overcomes Boundaries”, er i øjeblikket i gang og har til formål at styrke det tysk-danske venskab. Et interview med ntv.de om kunstoplevelser i en særlig lade, venskab, passion for at samle, glade danskere og grænser.

ntv.de: Hvad ligger der bag “Art for Angling”?

Ingrid Roosen-Trinks: Kunst for alle. Hvis du har lyst til at besøge kunsten, skal du bare sende mig en e-mail, så laver vi en aftale. Det er ligegyldigt, om du kommer alene eller med en gruppe.

De guider selv de besøgende, hvilket er usædvanligt …

Jeg nyder virkelig at gøre det. Jeg har samlet på kunst i årevis, og jeg siger bevidst ikke, at jeg samler. Jeg køber på instinkt, jeg vil gerne lære kunstnerne at kende, jeg vil gerne vide alt. Jeg har en historie om, hvordan kunsten fandt mig, og en anekdote om næsten hvert eneste værk. Hver samtale er anderledes og ny, selv om indholdet er det samme. Jeg nyder virkelig at give det videre, for mig er det “kunstuddannelse”.

Du åbner din kollektion i fire uger om foråret og efteråret, hvad er fordelen ved denne pop-up-model?

Jeg finder ting mere tiltrækkende, når de ikke er permanent tilgængelige. Der er masser af turistattraktioner om sommeren, og jeg ville gerne gøre noget for folk her uden for sæsonen og forbinde dem med kunst. På den anden side har jeg ikke penge til en permanent udstilling. Med mine begrænsede ressourcer kan det nu lade sig gøre. Vi arbejder også meget bæredygtigt ved hele tiden at samle træpaneler igen. Det betyder, at hver udstilling har et nyt tema og et nyt udseende. Det er også overraskende for et tilbagevendende publikum.

Hvad er attraktionen ved at vise kunst midt ude i ingenting?

Folk, der fortæller mig, at kunst ikke er noget for mig. Det er præcis den gruppe, jeg vil have! Det var derfor, jeg arbejdede på Klassik Radio i halvfemserne. Vi ville have lytterne fra popmusikstationerne over til klassisk musik. Jeg gør det samme med “Kunst für Angeln”. Alt er lavterskel, ukompliceret, uden entré og i en fantastisk gårdhave. Så selv dem, for hvem et museum er en barriere, kommer. De mennesker, der bor her, er vores publikum. Og kunstentusiaster fra Tyskland og Danmark.

Mange kunstnere rejser til åbningen af udstillingerne, og du er venner med mange af dem. Hvad betyder venskab for dig?

Tillid og pålidelighed over en lang periode. Jeg må sige, at jeg har været gift i næsten 40 år. Min mand var enkemand, da jeg mødte ham. Vi har ingen børn sammen, men jeg har stedbørn. Mine venner er min familie, og kunstværkerne er mine børn.

Dit professionelle liv har været fuld af nye begyndelser. Du har solgt jeans, været stewardesse, startet en radiostation, arbejdet som studievært og til sidst været leder af Montblanc Foundation. Hvordan lykkedes det dig at bevare venskaber med denne arbejdsbyrde?

Jeg er en kommunikationsfreak og elsker den tekniske udvikling som f.eks. smartphones. Det er meget vigtigt, at jeg ud over mit job og min mand ikke var bundet af de klassiske familieproblemer som børn, pleje af forældre og så videre. Jeg kunne bruge denne tid sammen med min vennekreds. Med andre ord mødtes vi personligt, talte i telefon og skrev en masse. Håndskrevne kort forstærker følelsen af venskab. Man behøver heller ikke at se hinanden hele tiden. Det er nok, hvis man bare kan fortsætte, hvor man slap, måneder eller endda år senere. Denne værdi er så vigtig for mig, fordi sociale medier som Facebook har ført til, at begrebet venner bliver brugt så overdrevent.

Forhold eller venskaber med kunstnere er lige så vigtige for dig …

Det er en rent egoistisk motivation – for mig er kunst simpelthen en berigelse af hverdagen. Jeg opdager også nye kunstnere gennem direkte kontakt.

Er det vanedannende at samle på kunst?

Når jeg forbereder en udstilling her og endelig ser billederne blive sat op, går der bølger af eufori gennem mig. Jeg har brug for lykke i kunsten, men også i musikken. Vores globale politiske situation er hård nok for alle. Efter at have samlet på kunst i 50 år ved jeg, at kunst beriger livet og udvider horisonten. Jeg har brug for det, så jeg ikke mister min optimisme. Hvis jeg kan give andre mennesker et smil på læben med kunstværker fra min samling, gør det mig glad.

Hvad gør Wittkielhof så speciel?

Ud over at vi ligger i et af de smukkeste områder i Slesvig-Holsten, er vi meget glade for, at vi to gange om året kan vise samtidskunst på et historisk sted. Laden blev genopbygget til minde om Asmus Petersen. Han blev født i Wittkiel og var godsejer, landmand og frem for alt visionær. Omkring 1850 opfandt han den første vindmølle og byggede vandingssystemer til markerne.

Du fejrer også dit første jubilæum med den tredje udstilling og viser ung kunst fra Slesvig-Holsten og Danmark. Hvorfor vil du gerne arbejde på tværs af grænserne i fremtiden?

Der vises simpelthen alt for lidt kunst her på landet, især af kunstnere fra grænseregionen. Vi kan stadig lære meget af danskerne. Sammenhold og tilfredshed er ord med værdi i Danmark. Sammen med finnerne er danskerne det lykkeligste folk af alle. Jeg taler ikke dansk, men kommunikation gennem musik og kunst fungerer rigtig godt.

Derfor titlen på udstillingen “Kunsten overvinder grænserne”?

Ja, titlen er på engelsk, fordi alle forstår den, selv på den anden side af grænsen. Jeg bryder mig ikke om ordet grænse – det er ikke min stil at afgrænse. Jeg vil gerne tiltrække danskere hertil, og omvendt vil jeg gerne have, at vi tyskere opdager museerne, kunstskolerne og ateliererne i Danmark, som kun ligger 50 kilometer herfra. Det er fantastisk, hvilket livligt museumslandskab der er at opdage. Kunst stopper ikke ved grænserne.

Hvad er dine egne grænser?

Økonomisk. Jeg ville elske at give regionen et museum, men det er bare ikke muligt. I stedet koncentrerer jeg mig om det, jeg kan gøre, og håber at kunne inspirere andre til at gøre det samme.

Juliane Rohr talte med Ingrid Roosen-Trinks

Udstillingen “Art overcome Boundaries” løber frem til 14. maj. Ingrid Roosen-Trinks vil give en personlig omvisning. Wittkielhof, 24409 Wittkiel, klik her for at tilmelde dig: visit@kunstfuerangeln.de

---

Kilde: n-tv